Salgs- og leveringsbetingelser

Vekt: 
2

Du kan altid finde de gældende salgs- og leveringsbetingelser på denne side.

Aftalevilkår og oplysningspligt

Academic Books sælger bøger via syv butikker i Storkøbenhavn og på Internettet til virksomheder, offentlige institutioner og privatpersoner. Du skal være myndig for at handle i webshoppen.

Vi tager forbehold for eventuelle fejl i vareinformationerne og forbeholder os ret til prisændringer uden forudgående varsel.

Du accepterer vores salgs- og leveringsbetingelser, når du handler hos os. Ved køb i vores webshop, indebærer dit køb også, at du accepterer, at vi registrerer dine kontaktoplysninger og dit telefonnummer, og for virksomheders vedkommende et CVR-nr., i vores kundedatabase for at kunne behandle din ordre. Læs mere om persondataretlige betingelser.

Når du handler i vores webshop, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse med oplysninger om din ordre samt om retur- og reklamationsret. Du kan altid finde dine ordrer ved at logge ind på din brugerprofil eller se hvor langt dine bøger er kommet

Priser

Academic Books har ens priser i vores syv butikker og på academicbooks.dk. Alle priser er gældende udsalgspriser inkl. 25% moms. Ved levering til adresser uden for EU fratrækkes momsen automatisk.

Rabatter

  • Kampagnerabatter: Vi yder rabatter til alle kunder i form af forskellige kampagner. Jf. gældende retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden, vil en rabat på en vare allerede være fratrukket den pris, som du kan se på academicbooks.dk.
  • Erhvervskundefordele: Arbejder du for en virksomhed eller en offentlige institution, der har et stort bogindkøb, kan vi give dig fordelagtig rabatter. Her kan du læse mere om vores erhvervskundefordele
  • STUDIEPRIS: Vi yder en særlig rabat til studerende, som vi kalder for STUDIEPRIS. Studiepris er vores pris kun på pensumbøger og er altid blandt de billigste på studiebogmarkedet.
  • STUDIEPRIS kan ikke kombineres med andre rabatter.

Betaling i webshoppen

Betaling sker med kreditkort og for virksomheders og offentlige institutioners vedkommende via faktura.

Når du betaler med kort, hæver vi først beløbet på din konto, når dine varer bliver afsendt fra os. Følgende kort kan bruges i webshoppen: Dankort, VISA/Dankort, VISA, VISA Elektron eller Mastercard/Eurocard.

Kortgebyrer
Når du anvender dit kort til køb på nettet, opkræver bankerne altid et gebyr. Priserne for de forskellige korttyper kan du se her:

Dankort og VISA/Dankort
Max. 1,45 DKK pr. transaktion, plus 0,1 % af købsbeløbet.

Dansk Eurocard/Mastercard og VISA Electron
Basisafgift på 1,25% af købsbeløbet, dog minimum 0,70 DKK pr. transaktion. Dette gælder både dansk udstedte kredit- og debetkort.

Udenlandske kort
Basisafgift på op til 3,75% af købsbeløbet, dog minimum 1,95 DKK pr. transaktion.

 

Fakturering

Erhvervskunder kan betale via fakturering og kan have en konto, hvor de ansatte kan købe ind på en fælles konto. Ansøg om at få en virksomhedsaftale

Leveringstider

Du kan altid finde ud af om bogen står på hylden i en af vores syv butikker på bogens side.

Vi arbejder ud fra disse leveringsregler, når du bestiller bøger på academicbooks.dk:

  • 2-5 arbejdsdage for bøger, der er på lager
  • 3-6 arbejdsdage for bøger, der skal bestilles hjem fra danske forlag
  • 10 arbejdsdage for bøger, der skal bestilles hjem fra udenlandske forlag

Er der forlængede leveringstider, vil det fremgå af din ordre – se din ordrestatus

Dellevering

Dine bøger sendes som hovedregel samlet. Når vi ikke kan levere bøgerne samlet, sender vi dine bøger i flere omgange. Vi betaler forsendelsesomkostningerne, når vores leverandører forsinker leveringen af dine bøger med op til 3-4 arbejdsdage ud over hvad vi lover i vores leveringsregler.

Levering af e-bøger

Du modtager din ordrebekræftelse sammen med et downloadlink til den e-bog du har købt. Der kan maksimalt gå op til 10 min., før du har fået e-mailen med downloadlinket.

Forsendelse

Du kan vælge at få varen tilsendt eller hente den gratis i en af vores 7 butikker. Du vælger hvordan du vil have varen leveret, når du opretter en ordre.

Afhentning og forsendelse indenfor Danmark

  • Gratis afhentning – afhent din bestilling i en af vores 7 butikker
  • Postens Erhvervspakker giver dig mulighed for at få leveret din pakke på din arbejdsplads fra 26 kr.
  • Postens Privatpakker med omdeling giver dig mulighed for at få pakken leveret til din hoveddør fra 39 kr.

Se alle forsendelsespriser her

Forsendelse til udlandet

Ønsker du levering til udlandet, skal du indtil videre sende en mail til vores kundeservice på academicbooks@academicbooks.dk, Vi håber snart at kunne åbne for bestillinger til udlandet her i webshoppen. Forsendelsespriserne til udlandet er som anført nedenfor.

 

Se alle forsendelsespriser her. Vi anbefaler dig at være opmærksom på en række momsregler, som gør sig gældende ved forsendelser til udlandet. Virksomheder inden for EU: en momsregistreret virksomhed vil ikke blive opkrævet moms, hvis følgende betingelser er opfyldt. 1) Varen transporteres fysisk til et andet EU-land, 2) Det momsnummer (EU-VAT No.), hvorunder køber er registreret i et andet EU-land, skal fremgå af fakturaen. Hvis blot en af betingelserne ikke er opfyldt, skal der opkræves dansk moms. Det er derfor altid nødvendigt, at varen forlader Danmark og at købers momsnummer fremgår af fakturaen. Privatkunder inden for EU: Der vil blive opkrævet dansk moms. Virksomheder og privatkunder uden for EU: Der vil ikke blive opkrævet dansk moms. Du kan i øvrigt læse mere om forsendelsespriser her. Kontakt venligst vores folk i kundeservice, hvis du vil have dine bøger leveret til udlandet.

 

NB: Ved levering uden for EU kan det nationale toldvæsen opkræve told og moms på forsendelsen. Academic Books er ikke ansvarlig for, om det nationale toldvæsen opkræver told eller moms. Nogle gange opkræver toldvæsenet beløbet fra transportøren, som derefter opkræver det fra dig som modtager af pakken.

Spørgsmål til forsendelse

Hvis du har spørgsmål til en leveringsmåde, kontakter du os

Retur og reklamation

Returret – trykte bøger

Du har 14 dage til at returnere de varer du har købt i vores webshop. I vores syv butikker har du 30 dages returret og i de første 8 dage kan du få pengene tilbage.

Du kan altid fortryde dit køb ved:

  • At nægte at modtage din pakke
  • At sende din pakke til vores returadresse

Returret – e-bøger

Når du køber e-bøger, accepterer du at der ikke er nogen fortrydelsesret. Er produktet fejlbehæftet, er du naturligvis velkommen til at kontakte os

Returret – digitale produkter                                                                                                                                      

Har du brudt forseglingen, er der er ingen fortrydelsesret på lyd- eller billedoptagelser, med mindre selve varen er beskadiget eller behæftet med fejl.

Generelle returregler

Skulle du få lyst til at returnere en vare, skal den være som da du modtog den – og gerne sendes til os sammen med en kopi af din faktura.

Du betaler selv for at returnere varen til os. Du får dit betalingsbeløb ind på din konto, når vi har sikret os, at varen er i god stand. Som en tommelfingerregel kan du regne med at  se pengene på din konto inden for 14 dage.

Vi betaler dine forsendelsesudgifter, hvis du er nødt til at returnere en forkert eller beskadiget vare. Vi forbeholder os ret til at afhjælpe en mangel eller erstatte med en ubeskadiget vare frem for at betale købssummen tilbage.

Reklamationsret

Du har to år til at klage over den vare du har købt. Du kan have modtaget en forkert vare, din vare er måske blevet beskadiget under forsendelsen eller behæftet med fejl.

Du kan reklamere på fire måder:

Håndtering af personoplysninger

På academicbooks.dk værner vi om dit privatliv. Som kunde på academicbooks.dk er du til enhver tid omfattet af persondatalovens regler samt underlagt de gældende persondataretlige betingelser for Academic Books. Du kan læse mere om Persondata på academicbooks.dk.

De persondataretlige betingelser kan ændres uden varsel. Hvis du har en brugerprofil på academicbooks.dk, vil du blive orienteret om sådanne ændringer ved næste login i webshoppen.

Ved at godkende de gældende salgs- og leveringsbetingelser, accepterer du samtidig de persondataretlige betingelser for academicbooks.dk.

Når du handler i webshoppen, videregiver vi ikke dine personoplysninger, medmindre du giver samtykke hertil. Dine personoplysninger behandles fuldt fortroligt og på betryggende vis og alene til at gennemføre din ordre.

For yderligere information om behandling af personoplysninger, gå direkte til Academic Books’ persondataretlige betingelser.

Aftaleforhold

Aftaler med Academic Books indgås på dansk.

Når du handler på academicbooks.dk, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, det vil sige primært Købeloven og Forbrugeraftaleloven.

Ansvarsfraskrivelse

Academic Books kan ikke drages til ansvar for andet, end hvad der følger efter dansk lovgivning.

Uoverensstemmelser

Eventuelle tvister mellem Academic Books og en erhvervsdrivende vil blive afgjort ved Sø - og Handelsretten i København.

Persondata

Når du foretager køb eller opretter en brugerprofil på academicbooks.dk, gælder følgende betingelser i forhold til anvendelsen af dine persondata. Vi opfordrer dig til at udskrive eller gemme disse betingelser.

Persondataretlige betingelser

Brugen af academicbooks.dk er til enhver tid underlagt de gældende persondataretlige betingelser. Betingelserne kan ændres uden varsel. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til disse betingelser, er du velkommen til at kontakte os

Samtykke

Når du handler hos academicbooks.dk, accepterer du samtidig vores persondataretlige betingelser. Dette giver Academic Books samtykke til behandling af dine persondata som beskrevet i disse betingelser.

Persondata ved køb

Når du handler på academicbooks.dk, indsamler vi en række oplysninger om dig. Vi registrerer dit for- og efternavn, dine adresseoplysninger, din e-mailadresse og hvilke varer du køber. Vi anvender disse oplysninger til at ekspedere din ordre og gemmer oplysningerne i en periode på 5 år fra dit seneste køb i overensstemmelse med regnskabslovgivningen.

Vi lagrer også information om, at du har accepteret vores salgs- og leveringsbetingelser samt vores persondataretlige betingelser. Derudover registrerer vi i hvilket omfang du har accepteret, at academicbooks.dk må sende dig e-mails, herunder nyhedsbreve.

Såfremt du har valgt at modtage vores nyhedsbrev, anvender vi også dine oplysninger til udsendelse af nyhedsbrevet. Vi sletter oplysningerne om dig, hvis du framelder dig nyhedsbrevet.

Academic Books anvender logstatistik. Det betyder, at vi anvender statistikken til eksempelvis at undersøge, hvilke bøger der sælger bedst.

De oplysninger, vi registrerer i forbindelse med dit køb på academicbooks.dk, anvendes ikke til andre formål.

Persondata for brugerprofil

Det er ikke nødvendigt at oprette en brugerprofil for at købe varer på academicbooks.dk, ligesom det ikke er nødvendigt at foretage køb på academicbooks.dk for at oprette en brugerprofil.

Når du opretter en brugerprofil på academicbooks.dk, registrerer vi en række obligatoriske oplysninger om dig i forbindelse med din brugerprofil. Det drejer sig om: dit for- og efternavn, dine adresseoplysninger og din e-mailadresse. Vi registrerer også, hvilke varer du køber via din brugerprofil.

Herudover registrerer vi, om du har accepteret vores salgs- og leveringsbetingelser og vores persondataretlige betingelser. Vi lagrer også information om du har givet samtykke til, at Academic Books sender nyhedsbreve til dig.

De obligatoriske oplysninger anvender vi på samme måde som de oplysninger du afgiver i forbindelse med et køb. Herudover anvender vi din e-mailadresse til at identificere din brugerprofil.

Ønskeliste

Har du en brugerprofil, vil du inden længe kunne oprette en ønskeliste, hvor du angiver, hvilke bøger du ønsker dig. Ønskelisten kan ikke ses af andre, men du kan sende den på e-mail til hvem du måtte ønske. Ønskelisten anvendes ikke til andre formål.

Cookies og IP-adresse

Academic Books anvender såkaldte cookies. En cookie er en lille fil, som lagres på din computer. Filen indeholder en identifikation af computeren over for academicbooks.dk og indeholder ikke i sig selv oplysninger om dig. Cookies bruges for at skabe en så god brugeroplevelse af academicbooks.dk som muligt for dig. Som eksempel at academicbooks.dk kan huske dit brugernavn.

I forbindelse med hvert besøg på academicbooks.dk registreres den anvendte IP-adresse. Din IP-adresse er adressen på den computer, som du anvender til at besøge academicbooks.dk. IP-adressen registreres for at sikre, at academicbooks.dk altid kan finde tilbage til den anvendte computer, hvis der skulle ske misbrug eller ulovligheder i forbindelse med besøget på academicbooks.dk.

Indsigt og berigtigelse

Du kan til hver en tid sende en mail til Academic Books for at få oplyst, hvilke af dine persondata, som academicbooks.dk bruger som dataansvarlig behandler, hvilket formål behandlingen har, hvem der modtager oplysningerne, og hvorfra oplysningerne stammer.

Hvis du opdager, at de oplysninger, som academicbooks.dk behandler om dig, er fejlagtige eller vildledende, opfordrer vi dig til at rette fejlen eller kontakte os, så vi kan gøre det for dig. Kontakt os

Sletning eller spærring af din profil

Du kan til enhver tid selv slette din profil på academicbooks.dk.

Selv om du sletter din brugerprofil på academicbooks.dk, gemmer vi af regnskabsmæssige hensyn de obligatoriske oplysninger i en periode på op til 5 år fra sletningen. Profilen er dog ikke tilgængelig – hverken for dig eller andre brugere.

Hjælp os til at blive bedre

Hvis du oplever indhold på academicbooks.dk, som du finder fejlagtigt, anstødeligt, i strid med god etik eller måske direkte i strid med loven, vil vi gerne høre fra dig og undersøge din henvendelse nærmere. Du kan altid kontakte os eller på en af de andre måder, vi angiver på vores kontaktside.

Videregivelse af persondata

Academic Books videregiver alene persondata med dit samtykke og i det omfang, det er beskrevet i disse betingelser. Herudover sker der ikke videregivelse af persondata.

 

Dataansvarlig

Academic Books er dataansvarlig i forhold til de data, som registreres i forbindelse med køb på academicbooks.dk og de obligatoriske data, som registreres i forbindelse med oprettelsen af en brugerprofil i webshoppen samt ved registrering af cookies og IP-adresse.

Ekstern databehandler

Academic Books anvender en ekstern partner, til at foretage den tekniske drift af webshoppen. Denne virksomhed behandler data, for hvilke Academic Books er dataansvarlig.

Ved accept af disse betingelser accepterer du, at academicbooks.dk også lader data, for hvilke du er dataansvarlig, behandle af samme databehandler.

Databehandleren handler alene efter instruks fra Academic Books. Ved accept af disse betingelser giver du herved academicbooks.dk fuldmagt til at give sådan instruktion også for de data på academicbooks.dk, for hvilke du selv er dataansvarlig. Databehandleren har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger. På din anmodning og mod betaling af databehandlerens til enhver tid gældende timetakster for sådant arbejde giver databehandleren dig tilstrækkelige oplysninger til, at denne kan påvise, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet.