
Produkt beskrivelse
Magt og magtforhold
indgår i alle dele af det sociale arbejdes praksis, nogle gange tydeligt og
direkte, men andre gange subtilt, implicit og upåagtet. Netop den magt, der kan
siges at befinde sig i skyggen, er afsættet for denne bog, som belyser, hvordan
mange elementer i socialt arbejde er forbundet med magt. Det kan være i
måderne, man taler om og kategoriserer borgene, og i de roller, der gøres
tilgængelige derved, eller det kan være i de måder, man indgår i relationerne
til borgerne på. Magt i socialt arbejde er ligeledes forbundet med modstand og
med social differentiering.
Bogens fremstilling er
tæt på praksis, idet den kobles både til forfatterens egne empiriske
analyser samt interviews med fire forskere, der igennem en årrække har samarbejdet med professionelle inden for børne- og familieområdet, beskæftigelsesområdet
og voksen- og handicapområdet.
Teoretisk tager bogen
overvejende udgangspunkt i Michel Foucaults magtbegreb, og den behandler emner
som diskurs i velfærdsstatens praksis, magtrelationer, magten og roller,
modmagt og differentiering af magten i praksis. Derudover diskuterer bogen
magtbegrebets muligheder og begrænsninger.
Detaljer
- ISBN13 9788759339350
- Udgivet 2021
- Forlag Samfundslitteratur
- Udgave 1
- Sprog Dansk